Sammenlignet med traditionelle annoncer har brugen af Canvas-formatet givet markante resultater, især når det kommer til omkostningseffektivitet og engagement fra målgruppen.
Prisen pr. 1.000 annoncevisninger (CPM) på Canvas-annoncen er hele 2,53 gange billigere sammenlignet med almindelige annoncer. Dette har betydet, at vi kunne nå ud til en større målgruppe til en lavere omkostning, hvilket har sikret mere værdi i forhold til budgettet.
Derudover brugte målgruppen i gennemsnit 4 sekunder på en Canvas-annonce. Den længere tid, brugerne fastholdes, indikerer større interesse og engagement, og det har givet os mulighed for at formidle budskabet mere dybdegående og effektivt.
Selvom Canvas-annoncen har en højere klikpris og lavere klikrate sammenlignet med traditionelle annoncer, var det vigtigt at understrege, at formålet med denne type annonce var anderledes. Målet var primært at fastholde brugerne på platformen og skabe awareness om Romdeluxes Masterclass op til messen. Med en gennemsnitlig visning på 45 % er vi i den grad kommet i mål.
Endelig giver Canvas en unik mulighed for effektiv retargeting. Vi kan målrette vores budskaber til opfølgning af dem, der har åbnet eller interageret med annonceformatet, hvilket markant øger chancerne for konvertering og fortsat engagement.