RIAS
RIAS havde i mange år haft en stabil webshopløsning, men systemet lukkede muligheden for leads og var både teknisk og økonomisk ved at nå grænsen for, hvad der var bæredygtigt.
RIAS havde i mange år haft en stabil webshopløsning, men systemet lukkede muligheden for leads og var både teknisk og økonomisk ved at nå grænsen for, hvad der var bæredygtigt.
RIAS er en gigant blandt danske leverandører af plastløsninger og har mere end 60 års erfaring i branchen.
Småjusteringer og lappeløsninger kan virke som den nemme løsning her og nu, men med tiden giver det flere problemer.
Det er dog ikke mindre nervepirrende at bygge en helt ny webshop af den grund.
Der er flere forretningskritiske elementer på spil: Al data og SEO skal overføres sikkert, nye arbejdsgange skal implementeres internt, og nuværende kunder skal stadig kunne identificere med brandet og webshoppen.
Derfor er en tæt kommunikation mellem os og vores kunder utrolig vigtigt – både for slutresultatet, men i særdeleshed for at sikre tryghed under processen.
Udfordring
RIAS stod med en forældet og dyr webshop, der hverken understøttede deres vækstambitioner eller deres potentiale til at generere nye leads.
Nye kunder kunne ikke handle uden en købsaftale, fordi den gamle løsning fungerede som et isoleret branding- og contentsite. Det betød, at mange potentielle kunder faldt fra, før de overhovedet blev en del af salgsprocessen.
De populære online-beregnere trængte til en gennemgribende opgradering, og RIAS manglede en intern udvikler. Samtidig havde de udsigt til markant stigende licensomkostninger.
Beslutningen om at skifte platform til Magento 2 blev derfor startskuddet på en strategisk modernisering af RIAS’ digitale tilstedeværelse og købsoplevelsen for deres kunder.
Med is i maven og tæt koordinering med vores specialister var tiden derfor inde til at opgradere til en brugervenlig platform, der opfyldte fire krav.
Platformen skulle:
Udfordring
Teamet hos RIAS arbejdede hver dag i en webshop, der slugte interne ressourcer og fremstod umoderne. Den gamle website-løsning havde visuelle begrænsninger og et design, der ikke længere matchede RIAS’ identitet. Alle pile pegede mod en ny shop. Og det var ikke kun hjemmesiden, der trængte til en kærlig hånd.
I byggebranchen er præcision altafgørende. Derfor har RIAS tre online-beregnere, der sikrer, at kunder køber de rigtige produkter, når de skal i gang med deres næste byggeprojekt. Disse fungerede egentlig, som de skulle, men trængte også til en opgradering.
Derudover havde RIAS arbejdet i et standardiseret intranet, som ikke tog højde for deres specifikke behov. Dette skulle selvfølgelig også løses. Og så manglede sælgerne et internt produktkatalog, hvor de nemt kunne finde al information uden at skulle søge på rias.dk.
Løsning
Vores udviklere har lavet en moderne og brugervenlig Magento 2-webshop, bygget op med to adgange: Før login fungerer sitet som en brandingplatform, der præsenterer RIAS’ sortiment og ekspertise inden for plastløsninger.
Efter login får eksisterende kunder adgang til personlige priser og fragtbetingelser som før.
Som noget nyt kan nye brugere oprette en konto og handle uden købsaftale, så RIAS’ salgsteam kan følge op og konvertere leads til faste kunder.
Vores SEO-specialister har, gennem søgeordsanalyser, rådgivet RIAS i, hvordan kategori- og menu-siderne skulle bygges op. Der er nemlig værdi i at ramme brugernes specifikke søgninger, så kunden møder RIAS så tidligt i kunderejsen som muligt.
Det har potentiale til at øge trafik til sitet og dermed konvertere nye kunder.
Derudover driver RIAS forretning i både Danmark og Sverige. Derfor har vi selvfølgelig også udviklet en svensk sprogversion med momsopsætning, valuta, sprog og systemoversættelse.
Løsning
Magento 2 danner fundamentet for hele løsningen. Platformen er skræddersyet, så den matcher RIAS’ interne behov og optimerer kundeoplevelsen.
For at gøre det nemt for RIAS at arbejde med deres visuelle indhold, udviklede vi en række specialbyggede page builder-elementer. De giver RIAS mulighed for selv at opbygge og redigere indholdssider uden at skulle bruge ekstern hjælp.
Shoppen er samtidig blevet gjort til master for hele virksomhedens data. Komplekse importprofiler sørger for, at produktdata, priser og beregningsværktøjer automatisk synkroniseres, så alt er samlet ét sted. Det gør både vedligeholdelse og fremtidig skalering langt lettere.
Løsning
Ud over webshoppen har RIAS også fået bygget og optimeret flere værktøjer, der styrker både kundeoplevelsen og de interne processer.
RIAS’ tre populære beregnere har nu en forbedret brugeroplevelse, så man eksempelvis kan rette i tidligere trin uden at skulle starte forfra i hele beregningen. Derudover kører det tunge system bag beregningerne nu mere stabilt end før.
Conversio har også udviklet et nyt internt salgsværktøj, hvor sælgerne hurtigt kan finde produkter, se kundespecifikke priser og beregne specialtilbud.
Løsningen trækker automatisk data fra webshoppen, så sælgerne altid har de nyeste oplysninger lige ved hånden.
Endelig er RIAS’ intranet blevet genopbygget fra bunden. Nu er intern kommunikation og dokumentdeling mere overskueligt og brugervenligt.
Samarbejdet med RIAS startede med en fælles workshop, hvor rammerne for den nye løsning blev lagt. Herfra tog det fart med næsten daglig dialog mellem RIAS’ og Conversios projektteam. Det minimerer risikoen for fejl og sikrer samtidig, at teamet hos RIAS er trygge omkring et projekt af dette omfang.
RIAS’ eget team viste stort engagement under hele processen. De valgte selv at producere og tilpasse indholdet til mere end 200 nye indholdssider ud fra vores SEO-specialisters analyse. Det betyder, at både design og indhold blev opbygget ud fra data om, hvordan brugerne faktisk søger.
Undervejs blev RIAS’ team oplært i deres nye system gennem workshops, videomateriale og løbende sparring. Det gjorde, at de allerede fra lanceringen kunne vedligeholde og videreudvikle deres site uden at være afhængig af teknisk support fra Conversio.
Hver anden uge havde vi et statusmøde med teamet hos RIAS, hvor vi i fællesskab drøftede og rettede projektplanen til. I et så omfangsrigt projekt som dette, er konstruktiv kommunikation og hurtig eksekvering essentielt for at lykkes.
Resultater
Den nye Magento 2-webshop har åbnet en mulighed, RIAS længe manglede: at konvertere de besøgende, som tidligere ikke kunne handle på sitet.
I dag kan nye kunder oprette sig, handle og komme i dialog med salgsteamet på få minutter. Det betyder, at potentielle leads ikke længere forsvinder mellem sprækkerne.
Webshoppen er samtidig blevet målrettet to vigtige segmenter hos RIAS – industrikunder samt skilte- og reklamebranchen.
Produktinformation, navigation og beregnere er bygget op, så professionelle såvel som hverdagstømrere hurtigt kan finde præcis det materiale, de skal bruge til deres næste projekt. Det giver en mere effektiv købsrejse og styrker RIAS’ position som førende leverandør i branchen.
Indadtil har løsningen gjort en mærkbar forskel. Sælgerne arbejder nu hurtigere og mere præcist med adgang til et opdateret produktkatalog og kundespecifikke priser.
Samtidig er manuelle processer skåret væk, og RIAS har fået fuld kontrol over både indhold og data. Det betyder også hurtigere administration, større kontrol og færre manuelle fejl.
Resultatet er en moderne, leadgenererende og skalerbar B2B-platform, der både styrker den interne effektivitet og hele RIAS’ digitale tilstedeværelse.
Det er en solid inverstering i fremtiden.
Conversio er ikke for alle – langt fra. Vores kunder er ambitiøse e-handlere, der ønsker at tage deres forretning fra god til bedst og fra bedst til markedsledende.
Vi er et dårligt match, hvis jorden brænder under jer, og I ønsker quick fixes og hurtige resultater for at redde en synkende skude.
Vi hjælper gerne med at slukke ildebrande, men vores tilgang kræver tålmodighed, disciplin og is i maven.
En billig løsning er ikke nødvendigvis en dårlig løsning. Men vi er et dårligt match, hvis pris er den primære faktor, I vælger bureau ud fra.
Vi er nemlig langt fra de billigste, men vi skaber resultater, der er investeringen værd.
Vi er ikke et match, hvis jeres marketingstrategi skal kompensere for et dårligt produkt.
Din vigtigste opgave som e-handler er at sælge produkter, der løser et reelt problem eller behov hos jeres kunder.
Vi kan desværre ikke trylle og tager jer ikke ind, hvis vi ikke tror på jeres produkt.
Vi er det perfekte match, hvis I forstår, at profitabel vækst kræver langsigtede strategier samt realistiske målsætninger og er klar til at dedikere minimum 3-12 måneder til at nå disse mål på en sund og rentabel måde.
Vi er det perfekte match, hvis I ønsker et langvarigt og tæt samarbejde med jeres bureau.
I ser jeres bureau som en samarbejdspartner frem for en leverandør. Sammen fejrer vi vores sejre og bliver klogere af vores fejl.
Vi er det perfekte match, hvis I sælger produkter, I er stolte af, og er passionerede omkring jeres kunder.
I er eksperter i jeres forretning og jeres kunders behov – uden jeres indsigter bliver vores marketingindsats aldrig en succes.
Har vores tilgang fanget din interesse? Så lad os tage en snak!
Vi tror på, at gode resultater starter med en god samtale – kontakt os, og lad os finde ud af, hvad der giver mening for din forretning.
Teamet bag
En case af
Anders Tjørnelund, Michael Jørgensen, Signe Jelsdal, Agnes Skifter Madsen, Thomas Caludann Søby, Kasper Tang Højriis, Morten Birkelund, Thomas Boddum Bjerregaard