Mens-wear
Et skifte fra Magento 1 til Magento 2 løftede Mens-Wears konverteringsrate.
Vores resultater
+14%
Konverteringsrate
+19%
Ordrer
+8%
ROAS
Et skifte fra Magento 1 til Magento 2 løftede Mens-Wears konverteringsrate.
Vores resultater
Konverteringsrate
Ordrer
ROAS
Mens-wear har siden 2009 leveret moderigtigt tøj til billige priser. Med over 70 brands på webshoppen, både skandinaviske og internationale, dækker Mens-wear langt de fleste behov i en herregarderobe.
Mens-Wear har i mange år haft en konverteringsrate, der var dobbelt så høj som branchestandarden. Derfor var det ikke uden bekymringer, da virksomheden påbegyndte et skifte fra Magento 1 til Magento 2 og et redesign af deres webshop.
Når noget allerede fungerer så godt, kan det virke imod ens intuition at ændre det, og lanceringen af en ny webshop er altid en kompleks proces. Mange variabler skal gå op i en højere enhed, og meget kan gå galt — særligt når det omkringliggende marketing-setup driver en tocifret millionomsætning.
Derfor modstod vi fristelsen til at lave en total makeover og fokuserede i stedet på en modernisering af designet og optimering af de elementer, der allerede skabte succes. For at imødekomme Mens-Wears bredere målgruppe implementerede vi blandt andet følgende:
Vi implementerede “Product Recommendations” i toppen af kategori-siderne og gjorde dermed beslutningsprocessen nemmere for kunden ved at præ-sortere et udvalg. Ved at anbefale fem nøje udvalgte produkter, inden kunden præsenteres for de resterende 200 produkter i kategorien, reduceres den kognitive overbelastning, hvilket fører til en højere konverteringsrate.
Dette giver samtidig Mens-Wear mulighed for at styre, hvilke produkter der skal have ekstra opmærksomhed i specifikke perioder.
På produktsiden implementerede vi “Relaterede Produkter”, der gør det nemt for kunden at finde matchende varer, såsom en skjorte til et par nye bukser. Derudover tilføjede vi også “Alternativer” og “Andre købte også” på produktsiden for yderligere at lette beslutningsprocessen ved hjælp af blandt andet ‘Social Proof’.
Mens-Wears skarpe priser betyder, at deres kunder har tendens til at handle stort, hvilket giver dem en relativ høj gennemsnitlig ordreværdi. For at booste værdien af ordrerne yderligere var det også oplagt at tilføje Product Recommendations i kurven, kombineret med en “Fri Fragt” grænse på 499 kr.
Stigning
i konverteringsraten
Stigning
i antal ordrer
Stigning
i ROAS
For Mens-Wears primære målgruppe er tøjindkøb en praktisk opgave, der skal klares hurtigst muligt. Kunderne ved, hvad de leder efter, og ønsker derfor at komme hurtigt ind, finde produkterne og komme ud igen.
På baggrund af denne adfærd valgte vi at simplificere og strømline navigationsbaren, så den er intuitiv og overskuelig.
Derudover implementerede vi et udvidet Elasticsearch søgemodul. Dette sikrer, at brugeren lynhurtigt kan finde de ønskede produkter, uanset om de kender produktnavnet eller ej. Baseret på erfaring på tværs af vores kundeportefølje oplever vi næsten altid en forbedret konverteringsrate efter implementeringen af et avanceret søgemodul.

Mens-Wear vinder på at have knivskarpe priser og gode tilbud. De er billigst på langt størstedelen af deres produktkatalog. For yderligere at fremhæve denne USP (Unique Selling Proposition) redesignede vi deres produktlabels, så det tydeligt fremgår, hvilke produkter der er på udsalg, og hvor meget man sparer. Et lille, men yderst effektivt element, når man er en webshop, der brander sig på pris.
Mens-Wears fokus på at være bedst og billigst på basisvarer betyder, at de har relativt mange tilbagevendende kunder. Kombineret med et stærkt brand, har Mens-Wear en stor mængde direkte trafik, der lander på forsiden.
For at kapitalisere optimalt på denne trafik valgte vi at flytte “Bedst Sælgende” produkter ud på forsiden. Dette skete endnu engang for at gøre kunderejsen så kort som muligt og for at fremhæve nogle af de stærkeste tilbud i butikken.
Et par måneder efter skiftet, kan vi se at den nye webshop har resulteret i
Og med det har Men-Wears investering i en ny webshop allerede tjent sig selv hjem på få måneder.
Vi har samarbejdet med Conversio i næsten et halvt årti, og de har været en væsentlig brik i udviklingen og væksten af vores forretning. Vi har ikke fortrudt, at vi valgte et samarbejde med Conversio.
Glen Holm
Ejer, Mens-wear.dk
Conversio er ikke for alle – langt fra. Vores kunder er ambitiøse e-handlere, der ønsker at tage deres forretning fra god til bedst og fra bedst til markedsledende.
Vi er et dårligt match, hvis jorden brænder under jer, og I ønsker quick fixes og hurtige resultater for at redde en synkende skude.
Vi hjælper gerne med at slukke ildebrande, men vores tilgang kræver tålmodighed, disciplin og is i maven.
En billig løsning er ikke nødvendigvis en dårlig løsning. Men vi er et dårligt match, hvis pris er den primære faktor, I vælger bureau ud fra.
Vi er nemlig langt fra de billigste, men vi skaber resultater, der er investeringen værd.
Vi er ikke et match, hvis jeres marketingstrategi skal kompensere for et dårligt produkt.
Din vigtigste opgave som e-handler er at sælge produkter, der løser et reelt problem eller behov hos jeres kunder.
Vi kan desværre ikke trylle og tager jer ikke ind, hvis vi ikke tror på jeres produkt.
Vi er det perfekte match, hvis I forstår, at profitabel vækst kræver langsigtede strategier samt realistiske målsætninger og er klar til at dedikere minimum 3-12 måneder til at nå disse mål på en sund og rentabel måde.
Vi er det perfekte match, hvis I ønsker et langvarigt og tæt samarbejde med jeres bureau.
I ser jeres bureau som en samarbejdspartner frem for en leverandør. Sammen fejrer vi vores sejre og bliver klogere af vores fejl.
Vi er det perfekte match, hvis I sælger produkter, I er stolte af, og er passionerede omkring jeres kunder.
I er eksperter i jeres forretning og jeres kunders behov – uden jeres indsigter bliver vores marketingindsats aldrig en succes.
Har vores tilgang fanget din interesse? Så lad os tage en snak!
Vi tror på, at gode resultater starter med en god samtale – kontakt os, og lad os finde ud af, hvad der giver mening for din forretning.
Teamet bag
En case af
Johannes Helleland, Michael Jørgensen, Morten Birkelund