Den fastlagte strategi om at følge målgruppen igennem hele processen gav resultater, der langt oversteg forventningerne. Med fokus på brugervenlighed, og at Kinnan skulle være varmepumpe-eksperterne, faldt bounce-raten fra 62,20% til 49,54%. Målkonverteringsraten steg med 61,61%, og antallet af sessioner steg med ikke mindre end +34.000 sessioner.
Resultaterne blev en stærkt stigende markedsandel. Kinnan er i dag markedsledende på luft-til-luft varmepumper, og de bliver i højere grad forbundet med varmepumper i Danmark. Fra 2017 til 2018 steg salget af Mitsubishi luft-til-luft varmepumper med 48 %, og deres generelle markedsandel på luft-til-luft er i dag på ca. 40%.