Fokus blev derfor rettet mod at få styr på søgeord og de mange forskellige landingssider. Der blev igangsat et større analysearbejde, hvor både søgeord og landingssider blev mappet op med hinanden.
Formålet var at skabe et komplet overblik over, hvilke tiltag der var nødvendige på sitet. Derudover fik vi en helt klar styring på, hvor vi ønskede de forskellige søgeord skulle lande – og ikke mindst stoppe den søgeordskannibalisme, der var opstået tidligere. Sider med en dyb struktur, mange kategorier og underkategorier, der ligner hinanden, men samtidig er forskellige, kræver netop et godt overblik og styring for at undgå kannibalisme på søgeord.
Dette, kombineret med en solid content-strategi, resulterede i, at Google pludselig forstod, hvilke sider der var mest relevante for de respektive søgeord. Dette gav en mærkbar forbedring i placeringerne. Det var tydeligt, at Google tidligere havde været i tvivl om, hvilke landingssider den skulle vise på de forskellige søgeord. Der manglede en klar kortlægning af, hvilke sider der skulle rangere på hvilke søgeord. En gennemgribende optimering af interne links, title tags og content har nu sikret, at Google forstår forholdet mellem siderne på HHL.dk, og problemer med kannibalisme er elimineret.
