ROAS vs. POAS: Sådan sporer du din virksomheds indtjening med profitsporing

Omsætning eller profit — hvad er egentlig den bedste metric at annoncere på?

Det findes der forskellige holdninger til, og det kommer nok helt an på, hvad du ønsker at måle på og også opnå med det, du måler. Nogle gange er det bedst at gøre tingene, som man plejer, men i andre tilfælde kan det være fordelagtigt for både dig og din virksomhed at springe ud i nye metoder.

Hvis du har svært ved at gennemskue din virksomheds afkast af dens marketingaktiviteter og ønsker at opnå en dybere forståelse, har du med garanti gavn af at læse med i dette blogindlæg.

I dette blogindlæg giver vi dig en gennemgang af, hvad profitsporing er, og hvordan du kan bruge det til at spore din webshops indtjening.

Mangler du hjælp til at få overblik over din webshops ROAS? Vi har bygget et specialudviklet værktøj, der fortæller, hvor meget du får tilbage for dine annoncekroner. Prøv vores ROAS beregner her.

ROAS og POAS: Hvad er forskellen egentlig?

Hvis du har en e-commerce-webshop, ved du med garanti også, at det er vigtigt at holde styr på, om ens virksomhed er profitabel eller ej. For at holde overblik over virksomhedens indtjening kan du tage forskellige metoder i brug, som kan være med til at danne et overblik: ROAS og POAS. Imens ROAS er meget kendt i feltet, er POAS en noget nyere tilgang.

ROAS: Return on … Hvad for noget?

Det er med garanti ikke første gang, du hører om ROAS, og måske ved du godt, hvad det betyder. Men for en god ordens skyld kommer der lige en hurtig forklaring her.

ROAS er oprindeligt kendt som Return on Ad Spend, men er reelt Revenue on Ad Spend. Det er en måleenhed, der måler, hvor meget omsætning din virksomhed genererer for hver krone, der bruges på reklamer og annoncer. Hvis din virksomhed har ROAS 4, betyder det, at der genereres 4 kroner i omsætning for hver enkelte krone, der bruges.

Er ROAS så helt perfekt?

ROAS har i mange år været førstevalget indenfor budstrategier til online annoncering — men det er langt fra en fejlfri tilgang, da der er nogle særlige udfordringer ved fastsættelsen af ROAS.

Typisk vil der være to tilgange til fastsættelse af target ROAS.

1. At sikre break-even ROAS på tværs af alle webshoppens produkter

Mange vil gerne være på den sikre side. Derfor fastsætter de ofte en target ROAS, hvor break-even ROAS sikres på tværs af alle webshoppens produkter. Altså hvis du har fire produktgruppe med break-even ROAS på henholdsvis 2.50, 2.00, 3.00 og 4.00, vil target blive fastsat til 4.00, da det er det højeste på tværs af alle produktgrupper.

Når det gøres på denne måde, vil en stor del af visningerne af de enkelte produkter i  Googles SERP (Search Engine Result Page) gå tabt.

Grunden til dette er, at target ROAS er blevet fastsat til et langt højere niveau end, hvad der egentlig er behov for, for at dække de enkelte grupper. Den høje target ROAS betyder, at det er nødvendigt at have en forholdsvis lavere CPC (Cost Per Click), eftersom at target ROAS også fastsætter det tilgængelige CPC-bud. Det lave CPC-bud betyder ofte, at man opnår en dårligere ranking factor og dermed færre eller dårligere placeringer i SERP’en.

Er vi nødt til at sænke vores CPC-bud fra 4 kr. til 3 kr., vil vi i ovenstående eksempel tabe en placering i forholdet mellem os og de andre annoncører. Vores Rangering ender nemlig på 15 point (3 kr. x 5 ), hvilket betyder, at vi har en lavere Rangering end Beta med 16 point. Derved kan upræcise ROAS-mål være en af årsagerne til dårlig placeringer for vores annoncer.

2. Et gennemsnit af alle webshoppens produkters break-even ROAS

Den anden klassiske tilgang til fastsættelse af ROAS target er, at det fastsættes på baggrund af et gennemsnit af alle shoppens produkters break-even ROAS. Altså hvis du har fire produktgruppe med break-even ROAS på henholdsvis 2.50, 2.00, 3.00 og 4.00, vil et gennemsnitligt-target blive fastsat til 2.87, da det er det højeste på tværs af alle produktgrupper.

Ved denne tilgang er der stor risiko for at byde på produkter, som ikke har en reel bundlinje. Det sker, da der reelt kun er dækning på to tredjedele af webshoppens produkter. Den resterende tredjedel vil ikke opnå dens break-even ROAS, og den vil dermed være solgt med negativ profit ved hvert salg.

Dette er den generelle udfordring med ROAS, da den udelukkende fokuserer på omsætning, og der ikke tages højde for det enkelte produkts samlede omkostninger. Det kunne eksempelvis være indkøbs- eller produktionspris, fragt af produktet, produkthåndtering og produktemballage m.v.

På grund af det kan ROAS-tilgangen skabe et misvisende billede af webshoppens fortjeneste, fordi du ikke kan se, hvad du reelt genererer i profit fra din annoncering.

Er POAS ikke bare ROAS med en tastefejl?

POAS er en anden måleenhed og står for Profit on Ad Spend. På mange måder er POAS identisk med ROAS — bortset fra én afgørende faktor, som ikke kun er et bogstav, men helt specifikt profit.

Denne måleenhed måler, hvor meget profit din virksomhed genererer for hver krone, der bruges på annoncer. POAS beregnes ved at trække rabat, produkt-, fragt-, emballage-, pakke- og betalingsomkostninger fra omsætningen og derved opnås bruttoavancen. Ad Spend trækkes efterfølgende fra bruttoavancen, og tilbage står nettooverskuddet.

Når din virksomhed sporer og sætter targets på baggrund af profit frem for omsætning, bliver der taget højde for det enkelte produkts profitabilitet, hvilket inkluderer salgets samlede omkostninger. Det resulterer i annoncering med fokus på at skabe rentabel annoncering, hvor der er sikret bundlinje ved hvert salg og selvfølgelig større gennemsigtighed i din markedsføring.

Hvad skal du vælge? ROAS eller POAS?

Når du skal vælge mellem ROAS og POAS, er der mange faktorer, du skal tage højde for. Særligt skal du undersøge, hvorvidt dine produkter har varierende dækningsbidrag, fragtomkostninger eller andre variable omkostninger — hvis dit produkt har en eller flere af disse, skal du formentlig begynde at se i POAS’ retning.

Med POAS vil du netop kunne forholde dig direkte til din budgivning til det enkelte produkts faste og variable omkostninger og dermed også profit. Hvis du har varierende omkostninger i forbindelse med salget af dine produkter, er POAS formentligt vejen frem for dig i din fremtidige markedsføring.

Sådan sporer du din virksomheds profit med ProfitMetrics.io

Vil du i gang med at måle POAS, kan du med fordel gøre brug af ProfitMetrics.io, som laver en dynamisk profitberegning for hver transaktion. Værktøjet automatiserer altså hele processen for dig.

Med ProfitMetrics sendes både omsætnings- og profitdata direkte til dine marketing-platforme, og det gøres uden om Google Analytics (eller tilsvarende dataopsamlingsværktøj). Det gøres gennem to forskellige tracking-metoder: Browser-tracking eller ProfitMetrics Conversion Booster. Browser-tracking er den traditionelle tracking-metode, hvor Conversion Booster er bundet direkte op til backend og gennem modellering af konvertertingsdata sikrer, at omsætningsdata stemmer overens i platforme og backend.

Administrationen af produkternes kostpriser skal opsættes gennem dit feed. De resterende omkostninger (faste og variable) i forbindelse med et salg opsættes i ProfitMetrics. ProfitMetrics sørger for resten af opsætningen i samarbejde med dig, og det tager gennemsnitligt ikke mere end en halv time fra start til slut, hvis du har alle nødvendige informationer tilgængelige gennem dit shopsystem.

Med i pakken får du også fuld server-side tracking, forbedret konverterings-setup, såsom Conversion Booster og Enhanced Conversions, som for mange typisk vil være en enorm opgradering af deres nuværende tracking-setup. Derudover er der også inkluderet et real-time-dashboard, som kan tracke profit på tværs af alle online kanaler og eventuelt lande, og som giver dig en klar og tydelig indsigt i din egen online forretning.

Ikke nok med det fortæller ProfitMetrics selv, at deres kunder oplever “at spare 10-60 % af deres ad spend, samtidigt med at de opnår samme profit på bundlinjen”. Det sker på baggrund af, at det er muligt at byde efter profit og bundlinje frem for udelukkende opsætning gennem dette værktøj. Dette er selvfølgelig altid enormt individuelt for alle shops.

Med andre ord undgår du en masse rugbrødsarbejde, sparer en del tid, får en masse indsigter og får en masse gode opgraderinger, når du gør brug af ProfitMetrics.

Hvad koster det?

Prisen på ProfitMetrics.io afhænger af hvor mange websites, du gerne vil have inkluderet, men også hvor mange transaktioner, der forekommer. Pris pr. website er 199 DKK, mens prisen pr. transaktion er 0.68 DKK. Denne falder betragteligt hvis antallet af ordrer overstiger 1000 pr. måned.
Prisen for et website med 1000 konverteringer pr. måned vil derfor samlet koste 879 DKK.

Hvis du overvejer at begå dig med ProfitMetrics, er interesseret i at høre mere om profitsporing, eller hvis du bare er interesseret i at høre, hvordan du ellers bedst kan spore din indtjening, så kontakt os gerne — vi skal nok hjælpe dig godt i gang.

‍